top of page

Vata. Pitta. Kapha.

 

De 3 kropstyper – vata, pitta og kapha
Ayurveda beskriver, at kroppens 5 sanser er knyttet til et af naturens 5 elementer. De 5 elementer kaldes rum, luft, ild, vand og jord. Alt i den ydre verden f.eks. krop, mad og vejr kan beskrives som forskellig kombinationer af rum, luft, ild, vand og jord.
Ayurveda slår rum og luftelementerne sammen og kalder det vata. Ild med en smule vand bliver til pitta og vand og jord kaldes for kapha. Vata, pitta og kapha betegnes som dosha´s og har vidt forskellige kvaliteter. 

 

Vata
Vata består af rum- og luftelementerne, som er nært knyttet til høre- og følesansen. Vata oplever derfor hovedsagligt verden gennem disse sanser og bliver særlig følsom overfor lyd og berøring.
Vata er bevægelig, tør, hurtig og let, som rum og luft. Disse kvaliteter kan overføres på et hvilket som helst område i livet.

Sind:   Bevægeligt og let. Vågen med masser af tanker og idéer og en livlig fantasi. Skifter mening hurtigt og kan derfor virke ubeslutsom. Er let at begejstre og let at bekymre.

Kroppeen:  Lav kropsvægt (specielt ved fødslen), spinkel bygning, kan have svært ved at tage på, tendens til tør hud og tørre knogler. Hurtig gang.

Fordøjelse:  Uregelmæssig appetit og hurtig fordøjelse. Forstoppelse kan forekomme pga. for meget tørhed i tarmene..

Søvn:   Vata sover let, bevægeligt og kort. Kan have svært ved at falde i søvn og vågner gerne flere gange i løbet af natten.

Hukommelse:  Lærer hurtigt, men glemmer også hurtigt.

Årstid:   Efterår og vinter er vata-tid. Træernes blade visner i det blæsende efterår og naturen tørrer ind. Vinterens hårde frostgrader giver også ekstra tørhed og forøger vata.
 

Pitta

Pitta´s består hovedsagligt af ildelementet og får derfor kendetegn som varme, skarphed og energi. Ild har forbindelse til synssansen, og pitta oplever overvejende verden gennem denne sans. Pitta ser detaljer som ingen andre ser og er særlig følsom overfor synsindtryk.
Mens vata og kapha har modsatrettede kvaliteter, er pitta medium, bortset fra ildens naturlige kendetegn. Ild er f.eks. ikke så tungt og fast som jord og vand eller så let og bevægeligt som luft og rum. 

Sind:  Viljestærkt, målrettet, handlekraftig, skarpt og lidt perfektionistisk .

Kroppen:  Medium kropsvægt (specielt ved fødslen) og medium af bygning. Sveder tit og har tendens til rødlig eller uren hud. Målrettet gang.

Fordøjelse:  God appetit og kraftig sultfornemmelse.

Søvn: Medium længde. Pitta kan føle de spilder tiden, når de sover, da de ikke kan handle.

Hukommelse: Husker detaljer.

Årstid:  Sommeren er pitta´s årstid med sol og varme.
 

Kapha
Kapha består af vand- og jordelementerne, som er nært knyttet til smags- og lugtesansen. Kapha oplever derfor hovedsagligt verden gennem disse sanser og bliver særlig følsom overfor smage og lugte.
Kapha er fast, våd, langsom og tung, som vand og jord. Disse kvaliteter kan overføres på et hvilket som helst område i livet.

Sind:    Stabilt og roligt. Tænker og beslutter sig langsomt. Er fast i sine beslutninger og skifter sjældent mening. Kærlig og tilgivende.

Kroppen:  Høj kropsvægt og kraftig og solid bygning. Har let ved at tage på. Blød, glat og lidt bleg hud. Langsom og rolig gang.

Fordøjelse: Lidt træg, langsom og tung fordøjelse. Har godt af faste.

Søvn: Sover tungt og gerne længe.

Hukommelse: Lærer langsomt, men husker godt.

Årstid:  Foråret er kapha´s årstid. Når træerne trækker safterne ud i grenene efter vinterens hvile bliver naturen mere frodig og fugtig, og derved øges kapha.

 

 

bottom of page